01 · Hvad er et ultraløb?Hvad er et ultraløb, og er du klar?
Alt, der er længere end et maratons 42,195 km, kaldes et ultraløb. Det spænder fra 50 km på vej til trails på 100 miles (godt 160 km) gennem bjergene. Til et første ultraløb vælger de fleste løbere 50 km. Det minder anstrengelsesmæssigt mest om et maraton: du er længere undervejs, men du skal ikke løbe gennem natten, og du kan blive ved med at løbe det meste af vejen.
Et første ultraløb giver især mening, hvis du allerede har gennemført et maraton, eller hvis du i måneder har løbet regelmæssigt med langture på to timer eller mere. Står du stadig ved begyndelsen, så vælg først et maraton; vores træningsprogram til maraton viser, hvordan den opbygning ser ud. Til 100 km eller 100 miles er et solidt fundament endnu vigtigere: regn med en ugentlig mængde, der i et stykke tid har ligget over 45 km28 mi til 55 km34,2 mi, eller med et maraton, du allerede har løbet.
02 · Vælg et ultraløbVælg dit første ultraløb
To løb på 50 km kan være helt forskellige. Se på fire ting, når du vælger:
Vej eller trail. Et ultraløb på vej eller brede stier kan løbes som et langt maraton, med et nogenlunde konstant tempo. På en trail skifter underlag og stigninger: dit tempo siger ikke meget dér, din anstrengelse siger alt. Højdemeter. Det samlede antal meter, du stiger (ofte kaldt D+), afgør, hvor hård en rute er. En udbredt tommelfingerregel fra den internationale trailorganisation ITRA: 100 højdemeter koster omtrent lige så meget som 1 ekstra kilometer. En trail på 50 km med 2.500 højdemeter føles derfor snarere som 75 km.Det samlede antal meter, du stiger (ofte kaldt D+), afgør, hvor hård en rute er. En udbredt tommelfingerregel fra den internationale trailorganisation ITRA: 100 højdemeter koster omtrent lige så meget som 1 ekstra kilometer. En trail på 31,1 mi med 2.500 højdemeter føles derfor snarere som 46,6 mi. Lukketid. Mange ultraløb har en tidsgrænse for målgang og nogle gange tidsgrænser undervejs ved depoterne. Vælg første gang et løb med rummelige grænser, så du ikke skal jage tiden. Depoter og obligatorisk udstyr. Hvor ofte er der et depot, og hvad er der dér? Og hvad skal du selv have med? Det står i reglementet og er med til at bestemme, hvad du skal øve i træningen.
Hvor store forskellene er, kan du se i disse eksempler. De er beregnet for en løber, der i dag løber et maraton på 4 timer, med den forudsigelse, som vores personlige træningsprogram også bruger. De fremskridt, du stadig gør undervejs i programmet, er ikke regnet med.
| Løb | Forventet sluttid |
|---|---|
| 50 km på vej | 4t50 til 5t05 |
| 50 km trail med 1.000 højdemeter | 5t55 til 6t15 |
| 50 km trail med 2.500 højdemeter | 7t45 til 8t20 |
| 100 km på vej | 11t10 til 12t20 |
| 100 miles på vej | 21t40 til 26t |
To ting springer i øjnene. Højdemeter vejer tungt, og jo længere distancen er, jo bredere bliver marginen: over 100 miles er der allerede godt fire timer mellem en god og en svær dag. Læg sådan en forventet tid ved siden af lukketiden, før du tilmelder dig.
03 · Tid på beneneTid på benene i stedet for kilometer
Til et maraton styrer du ofte efter tempo. Til et ultraløb virker det dårligere: en kilometer op ad bakke over sten koster langt mere tid og energi end en kilometer på asfalt. Derfor tæller ultraløbere hellere deres lange træning i timer end i kilometer. To timer roligt gennem bakkerne er bedre træning til en trail end 25 km15,5 mi, som du for enhver pris vil nå.
Løb dine langture virkelig roligt: i et tempo, hvor du stadig kan tale i hele sætninger, omkring 3 eller 4 på en skala op til 10. Det føles langsomt i starten, men det er det tempo, du senere skal holde i timevis. Vil du lære at aflæse din anstrengelse bedre, hjælper pulszoner forklaret.
Din langtur vokser gradvist, med en roligere uge en gang imellem for at restituere. Du behøver ikke komme i nærheden af løbets distance i træningen. Til 50 km er en længste langtur på godt tre timer nok, til 100 miles omkring fire til fire en halv time. Resten kommer fra opbygningen over uger og måneder og fra back-to-backs.
04 · Back-to-backsBack-to-backs: løb på trætte ben
En back-to-back er en anden lang, rolig tur dagen efter din langtur. For eksempel tre timer om lørdagen og to timer om søndagen. Sådan lærer du at løbe på ben, der allerede er trætte, ligesom i anden halvdel af et ultraløb, uden at du skal lave én ekstremt lang træning, der koster dig flere dages restitution.
En back-to-back er hård, så ikke hver uge. En gang hver tredje eller fjerde uge er nok, i månederne før løbet og ikke længere i de sidste uger. Anden dag er kortere end første. Løb den lige så roligt, også selvom tempoet så føles endnu langsommere end på dag ét. Det er netop pointen.
05Gang og power hiking
I et ultraløb går næsten alle, også de hurtige løbere. På stejle stigninger er rask gang ofte lige så hurtigt som at løbe, og det koster mindre energi. Jo længere løbet er, jo tidligere begynder du at gå. Også på flade ultraløb på vej vælger mange løbere fra starten en fast rytme med løb og korte gåpauser.
Power hiking er rask, målrettet gang op ad bakke:
Korte, hurtige skridt. Små skridt holder rytmen høj og skåner læggene. Læn dig lidt frem. På de stejleste stykker kan du sætte hænderne på lårene og skubbe med. Træk vejret roligt. Gå, så du kan løbe igen med det samme, når du når toppen. Stave kun, hvis du har øvet dig med dem. Tjek i reglementet, om de er tilladt.
Gang skal trænes lige så meget som løb. Find en kuperet rute, gå rask op ad stigningerne, og løb roligt på det flade og ned ad bakke. Bor du i et fladt land, er et løbebånd på en stejl hældning et godt alternativ. I ruteplanlæggeren kan du se højdeprofilen og højdemeterne for hver rute; i planlæg en løberute kan du læse, hvordan du bruger det til at planlægge en kuperet rundtur.
06Kost og mavetræning
Til et ultraløb er kosten ofte forskellen mellem en god dag og at udgå. Din krop kan kun lagre en begrænset mængde kulhydrater, nok til et par timers løb. Derefter løber du på det, du spiser og drikker undervejs.
Mange retningslinjer nævner 30 til 60 gram kulhydrater i timen. Med en trænet mave og en blanding af glukose og fruktose, som i mange sportsdrikke og geler, kan det nærme sig 90 gram i timen. Begynd allerede i den første time, og tag derefter noget hver halve time. Venter du, til du bliver sulten, er du for sent ude. Mere om baggrunden kan du læse i hvorfor kulhydrater er vigtige, når du løber.
Din mave kan trænes, ligesom dine ben. Spiser du regelmæssigt på langturene, tåler du mere i løbet og har mindre risiko for maveproblemer. Begynd med det fra langture på omkring halvanden time:
Øv din løbsplan. Spis og drik det, du vil bruge i løbet, i den form, smag og rytme, du har planlagt. Se, hvad arrangøren deler ud. Vil du leve af depoterne undervejs, så øv med den samme sportsdrik og den samme slags mad. Varier på lange ultraløb. Efter mange timer med sødt skifter mange løbere til almindelig mad, som en sandwich, kartofler eller bouillon. Drik efter tørst. For lidt væske er en risiko, men for meget også. Tag ved varmt vejr eller meget sved også salt, for eksempel via sportsdrik. Hvordan du gør, kan du læse i væske under varme ture.
Dagene før løbet og selve morgenen fungerer ligesom ved et maraton: lidt flere velkendte kulhydrater og intet nyt. Se kost før et løb.
07 · UdstyrUdstyr: hvad har du brug for?
Til et ultraløb bærer du dit udstyr i timevis. Det, der sidder fint efter en time, kan gnave eller klemme efter fem timer. Test derfor alt på dine langture og back-to-backs.
Sko. På vej er dine velkendte maratonsko ofte nok, med lidt mere dæmpning og plads; dine fødder hæver på lange distancer. Til trail vil du have greb og beskyttelse mod sten. I hvilke løbesko passer til dig? kan du læse, hvad du skal se efter. Vest eller bælte. En løbevest med bløde flasker bærer vand, mad og obligatorisk udstyr uden at hoppe. Til et ultraløb på vej med mange depoter er et bælte nogle gange nok. Prøv det med fyldte flasker. Pandelampe. Kommer du måske i mål efter solnedgang, eller starter du i mørke, har du brug for en pandelampe med ekstra batterier. På 100 miles løber du næsten med sikkerhed gennem en nat; øv derfor også et par gange i mørke. Obligatorisk udstyr. Mange trails kræver for eksempel en telefon, et nødtæppe, dit eget krus, en regnjakke og en minimumsmængde vand. Læs reglementet grundigt, og træn med den vægt, du reelt bærer. Små ting. Sokker, der ikke gnaver, noget mod gnavesår og solbriller eller en kasket. Flere idéer finder du under det bedste løbetilbehør.
08Styrke og restitution
Jo længere du er undervejs, jo vigtigere er det, at overkrop og hofter holder din holdning. Et kvarter med core- og stabilitetsøvelser to eller tre gange om ugen hjælper dig med at løbe godt længe, især i ujævnt terræn. I kombiner løb og styrketræning kan du læse, hvordan du passer det ind.
Efter løbet har din krop brug for god tid. Regn efter 50 km med en eller to uger, hvor du virkelig tager det roligt, og efter 100 km eller 100 miles med flere uger, før du igen træner hårdt. Søvn, mad og gåture hjælper mere end en hurtig første tur.
09 · Dit program hos RunCultureSådan bygger RunCulture et program til dit ultraløb
I programguiden til et personligt træningsprogram vælger du Angiv selv under distance og skriver distancen på dit løb, op til 200 km. Alt over maraton regner dit program som et ultraløb. Læs også hvad der er nyt for ultraløb.
Din distance tæller. 100 miles får et andet program end 50 km. Jo længere dit løb er, jo højere bliver den ugentlige mængde for øvede og erfarne løbere: i toppen omkring 100 miles får et andet program end 31,1 mi. Jo længere dit løb er, jo højere bliver den ugentlige mængde for øvede og erfarne løbere: i toppen omkring 65 km40,4 mi til 80 km49,7 mi om ugen til 50 km og om ugen til 31,1 mi og 85 km52,8 mi til 110 km68,4 mi til 100 miles. Regn med 16 til 24 ugers forberedelse. Tid på benene. Din langtur står i timer og minutter med distancen som et estimat ved siden af. For øvede og erfarne løbere vokser den til omkring 3t15 til 3t30 til 50 km og 4t15 til 4t30 til 100 miles.Din langtur står i timer og minutter med distancen som et estimat ved siden af. For øvede og erfarne løbere vokser den til omkring 3t15 til 3t30 til 31,1 mi og 4t15 til 4t30 til 100 miles. Back-to-backs. Øvede og erfarne løbere, der løber fem eller flere dage om ugen, får omkring en gang hver fjerde uge en back-to-back dagen efter langturen. Ved 100 km eller længere bliver det en gang hver tredje uge i de sidste otte uger. Det kræver to løbedage i træk; mangler den dag, foreslår programguiden at tilføje den.Øvede og erfarne løbere, der løber fem eller flere dage om ugen, får omkring en gang hver fjerde uge en back-to-back dagen efter langturen. Ved 62,1 mi eller længere bliver det en gang hver tredje uge i de sidste otte uger. Det kræver to løbedage i træk; mangler den dag, foreslår programguiden at tilføje den. Underlag og højdemeter. Ved et ultraløb spørger programguiden direkte om underlaget (vej eller trail) og højdemeterne. På trail eller ved mange stigninger får du træninger med power hiking, og dit program styrer efter anstrengelse i stedet for tempo. En realistisk sluttid. Du ser din forventede sluttid som et interval. Angiver du en måltid, ser du, om den er realistisk. Angiver du lukketiden, ser du, om din forventede tid ligger rigeligt, knebent eller ikke inden for den. Træninger, der hører til et ultraløb. Afhængigt af dit niveau og dit løb: tærskelblokke på 5 til 15 minutter, korte stigningsløb og på vej i de sidste opbygningsuger en langtur, hvor den sidste del løbes i dit forventede konkurrencetempo. Tips på dine langture hjælper dig med at øve din kost. Nedtrapning og testløb. Dit program trapper ned de sidste to uger, ved 100 miles de sidste tre. Ved 100 km eller længere foreslår ugeforklaringen et maraton eller 50 km som generalprøve, omkring 6 til 10 uger før dit ultraløb.Dit program trapper ned de sidste to uger, ved 100 miles de sidste tre. Ved 62,1 mi eller længere foreslår ugeforklaringen et maraton eller 31,1 mi som generalprøve, omkring 6 til 10 uger før dit ultraløb.
Er din nuværende ugentlige mængde stadig lav i forhold til den distance, du vælger, siger programguiden det ærligt, med et forslag. Programmet er dog klar.



