Du har en halv time, skoene står klar, og du går ud ad døren. Efter tre gader står du ved det samme kryds som i går og drejer igen til venstre. Intet galt med det: En velkendt rundtur fjerner tærsklen. Men vil du udvikle dig, søger du variation eller løber et ukendt sted, så har du gavn af en rute, du har valgt med omtanke.
Denne artikel er til begyndere og motionsløbere, der vil vide, hvad der kendetegner en god løberute. Du læser, hvordan du bestemmer distancen, hvornår en rundtur eller netop frem og tilbage er praktisk, hvad underlag, grønne områder og højdeforskel gør ved dit løb, og hvad du skal være opmærksom på i trafikken og i mørke. Bagefter ser du, hvordan du laver sådan en rute i ruteplanlæggeren med få klik og lægger den over på dit ur.
01 · DistanceHvor lang skal din løberute være?
Start med den træning, du vil lave, ikke med kortet. Mange begynderprogrammer arbejder med minutter i stedet for kilometer, og det er et godt udgangspunkt: Du løber roligt i en halv time, og hvor langt du når, følger af sig selv.
Vil du alligevel vide, hvilken distance din rute skal have, så regn din tid om med dit gennemsnitstempo. Løber du roligt omkring 7:00 min / km11:16 min / mi, når du på tredive minutter cirka 4,3 km2,7 mi. Ved 6:00 min / km9:39 min / mi er tre kvarter omkring 7,5 km4,7 mi. Med tempoberegneren regner du det ud for dit eget tempo.
Et par tommelfingerregler for hver type træning:
Rolig tur: Distancen må gerne være lidt længere, end du tror, du har brug for. En rute med et ekstra stykke, du kan springe over, giver spillerum på dage, hvor det føles tungere. Interval- eller tempotræning: Find et fladt, overskueligt stykke uden krydsninger, hvor du kan sætte farten op uforstyrret. Ruten omkring er mest indløb og nedløb. Langtur: Planlæg den, så du kommer forbi dit hjem, din bil eller en vandhane halvvejs. Så kan du drikke, tage noget tøj af eller stoppe, hvis det ikke går.
Følger du et personligt træningsprogram, står der allerede ved hver træning, hvor længe eller hvor langt du skal løbe. Længere nede læser du, hvordan du kobler sådan en træning direkte til en rute.
02Rundtur eller frem og tilbage?
En rundtur føles som en rigtig tur: Du kommer hele tiden forbi noget nyt, og du slutter, hvor du startede. En frem-og-tilbage-rute (du løber et stykke ud og vender om) bliver ofte undervurderet, men har et par klare fordele for begyndere:
Let at afkorte. Føles det tungt, vender du om tidligere. Du farer ikke vild og ved præcis, hvor langt der er tilbage. Vinden til din fordel. I et fladt og blæsende land som Holland betyder vinden meget. Løber du den første del mod vinden, har du den i ryggen i den anden del, når du er træt. Kendt terræn. På vej tilbage kender du hvert sving og hver ujævnhed, hvilket er rart i skumringen.
En tredje form er en lille sløjfe på for eksempel 2 km1,2 mi rundt om dit hjem, som du løber et par gange. Den giver mindre variation, men du kommer hele tiden forbi din hoveddør for at få vand, tage et ekstra lag på eller gå på toilettet. Til dine første træninger eller en kort intervaltræning fungerer det godt.
03 · UnderlagUnderlag: asfalt, stier eller uden belægning
Underlaget afgør, hvordan dit løb føles, og hvor godt du kan holde farten.
Asfalt og brosten er forudsigelige og flade. Du kan se, hvor du sætter fødderne, også i regn, eller når det bliver mørkt. Ulempen: Ofte løber du så langs gader med trafik og krydsninger. Gang-, cykel- og parkstier kombinerer et fladt underlag med færre biler. Mange løbere synes, at det er den bedste mellemvej. På travle cykelstier skal du dog tage hensyn til cyklister: Hold dig i siden, og kig dig tilbage, før du træder ud til siden. Underlag uden belægning, som grus, skovstier, græs og sand, føles blødere for mange løbere og giver mere variation. Efter regn kan det blive mudret og glat, og i mørke ser du huller og rødder dårligere. Blødt sand er desuden langt tungere end en befæstet sti, så regn med et lavere tempo.
Om et blødt underlag forebygger skader, er ikke entydigt påvist. Vælg først og fremmest det, der føles behageligt, og skift gerne. Løber du ofte på underlag uden belægning, så læs også, hvordan du vælger løbesko med et mønster, der passer til det underlag.
04 · Grønt og vandGrønne områder og vand
En rute gennem en park, langs en å eller gennem skoven føles for mange mere rolig end en rundtur langs travle gader. Der er ofte mindre trafik og færre lyskryds, og der er mere at se på. Vil du bruge løb til at få tømt hovedet, kan sådan en rute hjælpe; i løb mod stress kan du læse mere om at løbe roligt for at slappe af.
Tag dog højde for to ting. Langs åbent vand og på diger blæser det ofte mere, hvilket gør en rolig tur tungere. Og parker og skovstier er som regel ikke oplyste om aftenen. En grøn rute, der er ideel om dagen, er måske ikke dit bedste valg klokken halv syv i november.
05 · HøjdeforskelFladt eller kuperet
I store dele af Holland er broer, viadukter, diger og klitter de eneste »bakker«. Alligevel kan selv et par korte stigninger gøre en rolig tur tungere, end du forventer. På en stigning øges din anstrengelse ved samme tempo, så løb gerne langsommere op ad bakke, og brug din vejrtrækning som rettesnor.
Vælg helst en flad rute til rolige ture og i dine første uger: Så forbliver din anstrengelse jævn. Vil du netop opbygge styrke og løbefærdighed, er et par stigninger et godt supplement. I artiklen om at løbe hurtigere læser du, hvordan du doserer bakketræning, også med broer som bakke.
En ruteplanlægger viser antallet af højdemeter og en højdeprofil. Så ser du på forhånd, hvor stigningen ligger, og om den kommer i starten eller i slutningen af din tur.
06 · SikkerhedSikkert undervejs: trafik, krydsninger og mørke
Trafik og krydsninger
Hver travl krydsning er et øjeblik, hvor du står stille eller skal være opmærksom. Vælg, især til intervaller, en rute med så få travle kryds som muligt. En omvej gennem en tunnel eller en rolig sidegade er ofte hurtigere end at vente ved et lyskryds.
RunCultures ruteplanlægger tæller lyskrydsene på din rute og viser antallet under bjælkerne i Denne rute. Med kortlaget Lyskryds ser du, hvor de ligger, så du om nødvendigt kan trække ruten uden om et travlt kryds. Vil du stå mindre stille, så vælg Helst rolige veje under rutepræferencerne.
I Holland løber du som fodgænger på fortovet eller gangstien. Findes der ikke en, må du bruge cykelstien, og mangler den også, så rabatten eller den yderste kant af vejen. Løber du på vejen eller i rabatten, er det et ofte givet råd at løbe i venstre side mod trafikken. Så ser du bilerne komme. Det er et sikkerhedsråd, ikke et lovkrav. Gå aldrig ud fra, at en bilist har set dig, og skru ned for musikken, så du kan høre trafikken.
Løb i mørke
Fra oktober til marts løber du i Holland hurtigt en del af dine træninger i mørke. Vælg så helst en rute med gadebelysning og et fortov eller en oplyst cykelsti. Ubelyste stier kan sagtens løbes med en god pandelampe, men egner sig mindre på et ukendt stykke. I ruteplanlæggeren hjælper rutepræferencen Helst oplyst med det.
Synlighed gør en stor forskel. Ifølge ANWB ser bilister en fodgænger i mørkt tøj først på omkring 20 meters afstand og i lyst tøj på omkring 50 meter, og med refleksmaterialer bliver du opdaget op til 150 meter tidligere. Hvordan du forbliver synlig i mørke, læser du i artiklen om vintertøj. Mere om pandelampe og refleks finder du under løbetilbehør.
Bemærk: En ruteplanlægger kender kun belysningen fra OpenStreetMap, og ikke alle stier har den oplysning. I RunCultures ruteplanlægger ser du det i bjælken Oplyst. Hold musen over den på en computer, og du kan læse, hvor mange procent der er oplyst, ukendt og ikke oplyst. Klikker eller trykker du på den, bliver den ukendte del skraveret i bjælken, og de stykker bliver grå på linjen. Ukendt tæller ikke som oplyst, så procenten er en nedre grænse. Har kortet oplysninger om belysning for mindre end en tiendedel af ruten, står der en streg. Planlæggeren ved heller ikke, om lamperne er tændt den aften, om en park føles rar om aftenen, eller om der er vejarbejde. Løb helst en ny rute i dagslys først, eller se den på forhånd i satellitvisningen for at se, hvilken bebyggelse og hvilke stier den går forbi.
Fortæl, hvor du løber
Løber du alene, især på en ny eller afsides rute, så fortæl nogen, hvilken rute du løber, og hvornår du cirka er tilbage. En gemt rute kan du dele som link. Deler du en rute offentligt, for eksempel i en klubchat, så husk, at en rundtur fra din hoveddør viser, hvor du bor. Skift også dine faste ruter og tidspunkter ud, hvis du ofte løber alene.
07 · Drikkevand og toiletDrikkevand og toiletter
Til en rolig tur på en halv til en hel time har du som regel ikke brug for et drikkestop. På længere ture eller i varmt vejr er det rart, hvis din rute kommer forbi vand. Planlæg den så forbi dit eget hjem, en offentlig vandhane eller et sted, hvor du kan købe noget. Hvor meget du har brug for, læser du i væske på varme ture.
I RunCultures ruteplanlægger sætter du under Kortlag drikkevandsposter, offentlige toiletter og lyskryds hver for sig til Alle, Kun på ruten eller Ingen. Kun på ruten viser det, du møder undervejs, for drikkevand de offentlige vandhaner inden for cirka 50 meter fra din rute; Alle viser også punkterne i området. Ligger punkterne tæt, bliver de slået sammen til ét; zoomer du ind, bliver de skilt ad igen. Oplysningerne kommer fra OpenStreetMap. Stol ikke blindt på dem: En vandhane kan være i stykker eller flyttet og bliver ofte lukket om vinteren på grund af frost. Tag altid selv vand med på lange eller varme ture.
Toiletter er sværere at planlægge. Kortlaget hjælper dig på vej, men et offentligt toilet kan være lukket om aftenen eller uden for sæsonen. Stationer, idrætsanlæg, tankstationer og caféer langs ruten er de andre oplagte muligheder, og en lille sløjfe forbi dit hjem løser problemet helt.
08 · VariationVariation: ikke den samme rundtur hver dag
En fast rute er praktisk: Du behøver ikke at tænke, og du kan se din fremgang på en genkendelig strækning. Men den samme rundtur hver gang kan i længden blive kedelig, og nye omgivelser får ofte en træning til at føles lettere i hovedet.
Et par måder at variere på uden at skulle lede forfra hver gang:
Opbyg en lille samling af tre eller fire ruter på forskellige distancer, så du hver dag kan vælge det, der passer. Løb din faste rundtur den anden vej. De samme gader føles anderledes i modsat retning, og stigningen ligger pludselig et andet sted. Tilpas underlaget til årstiden: skovstier om sommeren, oplyste ruter om vinteren.
Lykkes det ikke at komme ud ad døren i dårligt vejr, så hjælper tipsene i motivation i dårligt vejr.
09 · Et ukendt stedFind en rute et ukendt sted
På ferie eller en arbejdsrejse ved du ikke, hvilke gader der er rare at løbe på. Spørg der, hvor du bor, eller se, om der er en løbeklub i nærheden, som løber sammen. Løb din første tur i dagslys, og vælg så en frem-og-tilbage-rute fra dit hotel: Så finder du altid vej tilbage.
En ruteplanlægger kan på forhånd foreslå en rundtur på den rigtige distance. Se derefter ruten i satellitvisningen for at se, om den går langs en strand, en park eller en travl vej. Flere tips om rutine, udstyr og sikkerhed i udlandet læser du i løb på rejsen.
10 · RuteplanlæggerSådan laver du en rute med RunCultures ruteplanlægger
Med RunCultures gratis ruteplanlægger laver du en løberute på enhver distance, fra en kort rundtur til en langtur, hvor som helst i verden. Du behøver ikke en konto.
Startpunkt og distance
Søg efter en gade eller et sted, brug din nuværende placering, eller klik på kortet. Vælg derefter en distance, og klik på Lav rute. Planlæggeren foreslår rundture, der holder sig inden for et par procent af din distance. Der kan også være kendte rundture imellem, som andre løbere i nærheden har gemt eller delt. Planlæggeren overtager så kun selve rundturen med en tilløbsstrækning fra dit startpunkt; hvor de løbere startede, eller hvem de er, kan du ikke se. Falder ingen af forslagene i din smag, beder du om et nyt med Lav rute; på telefonen gør du det med plusknappen. Der klapper startplaceringen sammen, så snart der er en rute: Tryk på nålen for at ændre den.
Rutepræferencer: en retning, ingen garanti
Med knappen med skydeknapper ved siden af Lav rute åbner du rutepræferencerne, også allerede før dit første forslag. Der vælger du:
Form: rundtur eller frem og tilbage. Underlag: mest stier (gang-, cykel- og parkstier, væk fra gader med biler), mest asfalt eller uden belægning. Omgivelser: grønt, vand eller grønt og vand. Højdeforskel: så fladt som muligt eller kuperet. Belysning: helst veje og stier med gadebelysning, praktisk i mørke. Trafik: helst rolige veje med få lyskryds og væk fra travle veje uden fortov. Få sving: en eksperimentel mulighed, der laver et par rundture og vælger den med færrest sving.
Se præferencerne som en retning. Planlæggeren leder efter rundture, der passer så godt som muligt, men kan ikke lave det, der ikke findes i nærheden. Er der for eksempel ikke ret meget grønt, får du besked om, at dette er den grønneste rundtur, der blev fundet.
Læs forslaget
Hver rute får en score for løbeglæde fra 0 til 100 procent: hvor rar rundturen er at løbe. Det gælder også en rute, du selv tegner. Natur vægter tungest, grønt fuldt ud og vand halvt. Derefter kommer stier uden biler, rolige veje og få lyskryds, en flydende linje uden mange sving eller frem og tilbage ad samme vej og en distance, der passer. Belysning og underlag uden belægning tæller ikke med; dem aflæser du på deres egen bjælke. Mangler der kortdata, for eksempel om grønne områder eller lyskryds, tæller den del neutralt. Klik på scoren, og du ser, hvor mange point hver del giver. Planlæggeren bruger scoren til at vælge, hvilke rundture den foreslår dig. Har du valgt rutepræferencer, vægter din præference tungest.
På hvert forslagskort står distancen, løbetiden og løbeglæden. Derudover ser du procenterne for dine valgte præferencer, som andelen gennem grønne områder, eller for det mål, du har fastlåst i signaturforklaringen. Så sammenligner du forslagene på det, der er vigtigt for dig. På en computer får du et andet forslag frem ved at holde musen over det med tallene ved siden af; med et klik gør du det aktivt.
Under Denne rute står distancen, løbetiden og de anslåede kalorier. Derunder følger bjælker for løbeglæde, sti, uden asfalt, gennem grønt, langs vand og oplyst, antallet af lyskryds og en række Højdeprofil med en lille højdekurve og dine højdemeter. Klik på rækken for at få en stor højdeprofil, som du kan trække hen over kortet. Spørgsmålstegnet ved hver bjælke forklarer, hvad der tæller med. Hold musen over en bjælke, og den del af ruten lyser op på kortet; klik eller tryk på den for at fastlåse den. På telefonen ligger bjælkerne i Signaturforklaring: Tryk på din løbeglæde nederst.
På kortet er der kilometermarkeringer og pile for løberetningen. Under Kortlag slår du blandt andet drikkevandsposter, toiletter og lyskryds til. Med Fællesskabets ruter ser du som prikker startpunkterne for ruter, som andre løbere har delt offentligt; klik eller tryk på en prik for at åbne ruten. Med Egne ruter viser du dine gemte ruter på kortet; det kræver, at du logger ind. Med knappen Satellit ser du ruten på luftfotos; på telefonen ligger den mulighed øverst i Kortlag.
Oplysningerne kommer fra åbne kortdata, som et verdensomspændende fællesskab vedligeholder. Det er en god indikation, men ingen garanti: En sti kan være spærret eller se anderledes ud, end kortet siger.
Hvor mange kalorier forbrænder man ved løb?
For hver rute anslår planlæggeren, hvor mange aktive kalorier du forbrænder: energien oven i det, som kroppen allerede bruger i hvile. På fladt terræn er det omkring 0,9 kcal pr. kilo kropsvægt pr. kilometer, og det afhænger næsten ikke af dit tempo. Løber du 10 km6,2 mi på flad asfalt og vejer 70 kilo, forbrænder du omkring 600 kcal. Op ad bakke koster mere, og det gør sand og græs også. Derfor regner planlæggeren for hvert lille stykke af ruten med stigningen og underlaget og med dit tempo.
Din vægt kan du indtaste i din profil, hvis du vil, eller ændre via kaloriefeltet; uden vægt regner planlæggeren med 70 kilo. Se tallet som et skøn med en usikkerhed på omkring 10 til 15 procent, for nogle løbere løber mere økonomisk end andre. Tæller et ur eller en app også dit hvileforbrug med, bliver tallet højere der. Vil du regne det ud for en anden distance, et andet tempo eller en anden højdeforskel? Brug kalorieberegneren til løb.
Tegn eller tilpas selv
Ved du allerede, hvilken vej du vil, så brug tegneknappen med blyanten ved siden af rutepræferencerne, og klik eller tryk punkter på kortet. Knappen er der også, når der allerede er forslag, og med den samme knap forlader du tegnetilstanden igen. Ruten følger automatisk stier og gader. Et genereret forslag tilpasser du på samme måde ved at trække i punkterne, for eksempel for at undgå en travl krydsning.
Gem og del
Gemmer du en rute, åbner den i en ny fane på sin egen side med et fast link, som du kan sende til en løbemakker eller din løbegruppe. Ved en rundtur kan du slå Skjul startpunkt til, når du gemmer: Ruten forbliver synlig, men dit præcise startpunkt gør ikke. En rute med et offentligt link kan også blive vist for andre under Fællesskabets ruter på kortet; heller ikke dér kan de se dit rigtige startpunkt. Du kan gemme uden konto; indtaster du din e-mailadresse, kan du senere koble ruten til din konto. Er du logget ind, finder du dine ruter igen via Gemte ruter i …-menuen eller med kortlaget Egne ruter.
11 · Rute på uretDin rute på uret
En rute på uret er praktisk et ukendt sted: Du kan se linjen og behøver ikke hele tiden at tage telefonen frem. De fleste sportsure kan læse en GPX-fil. I ruteplanlæggeren klikker du på downloadknappen ved siden af Gem rute (Download GPX) og importerer filen i dit urs app som rute eller course. Præcis hvordan det foregår, afhænger af mærket. Vil du vide, hvad et ur ellers kan gøre for dig undervejs, så læs om wearables til løbere.
Har du et Garmin-ur, kan det gøres direkte. Er du logget ind, åbner downloadknappen en menu til afsendelse med Til Garmin Connect™ og Download GPX. Har du endnu ikke forbundet Garmin Connect™, står der Forbind Garmin Connect™. En rute, du endnu ikke har gemt, sender du med Gem og send til Garmin Connect™. Ruten lander som course i Garmin Connect™ med drikkevandsposter langs ruten som vandpunkter. Efter næste synkronisering finder du den på dit ur under Navigation > Courses. Mere om det læser du i din rute direkte på dit Garmin-ur.
12 · Kobl til dit programKobl ruter til dit program
Følger du et personligt træningsprogram fra RunCulture, har hver træning en knap Rute. Planlæggeren regner så straks med distancen for den træning, og du vælger en gemt rute eller planlægger en ny. Hvordan det fungerer trin for trin, læser du i kobl en rute til en træning. Synkroniserer du dit program med Garmin Connect™, kan koblede ruter til træninger i de kommende 14 dage automatisk komme med som course.



