Gå til indhold
Atletikbane i tåge

Træningsprogrammer og træning

Polariseret træning: den videnskabelige fordeling af intensitet

Polariseret træning betyder 80% roligt og 20% meget hårdt. Læs, hvad forskningen siger, hvordan du undgår den grå zone, og hvordan det passer ind i din uge.

Læsetid: 17 min.Senest opdateret: 7. november 2026

01Hvad er polariseret træning?

Polariseret træning er en fordeling af intensiteten, hvor du laver størstedelen af din træning ved meget lav intensitet og en lille del ved meget høj intensitet, med så lidt som muligt imellem. Begrebet kommer fra »polerne« – yderpunkterne i intensitetsspektret – og beskriver en træningsstrategi, der adskiller sig radikalt fra den måde, de fleste motionsløbere træner på.

Metoden blev dokumenteret videnskabeligt og gjort populær af Stephen Seiler, en idrætsforsker, der undersøgte træningsvanerne hos olympiske mestre og verdensrekordindehavere. Det, der begyndte som et observationsstudie – simpelthen at se på, hvordan verdens bedste atleter træner – udviklede sig til et komplet træningsparadigme med et solidt videnskabeligt grundlag.

Seilers resultater var konsekvente og nogle gange overraskende: Verdens bedste udholdenhedsatleter træner påfaldende roligt. De elitelangrendsløbere, roere og cykelryttere, han analyserede, lavede cirka 80% af deres træning ved intensiteter, som mange motionsløbere ville betragte som »for lette«. De resterende 20% af træningen var dog særdeles hårde – over den anaerobe tærskel, med minimal tid i mellemområdet.

Tre-zone-modellen:

ZoneIntensitet% af træningerneFornemmelseFysiologisk markør
Zone 1Lav~75-80%Helt afslappet, du kan tale i hele sætningerUnder VT1 (første ventilatoriske tærskel)
Zone 2Moderat~5% eller mindre»Grå zone« – undgåMellem VT1 og VT2
Zone 3Høj~15-20%Hårdt til maksimalt, det er umuligt at taleOver VT2 (anden ventilatoriske tærskel)

02Stephen Seiler: manden bag forskningen

Stephen Seiler er en amerikansk idrætsforsker, der siden 1997 har arbejdet ved Universitetet i Agder i Kristiansand, Norge. Hans unikke position – en amerikansk forsker i hjertet af skandinavisk udholdenhedssport – gav ham adgang til nogle af verdens bedste langrendsløbere, roere og cykelryttere og de trænere, der vejleder dem.

Seilers forskning begyndte med et enkelt, men afgørende spørgsmål: Hvordan træner verdens bedste udholdenhedsatleter egentlig? I stedet for at udvikle teoretiske modeller indsamlede han data om de faktiske træningsmønstre hos olympiske mestre og verdensmestre. Den observationsforskning, kombineret med kontrollerede studier, blev grundlaget for det, vi i dag kalder polariseret træning.

Det, der gør Seilers arbejde så indflydelsesrigt, er kombinationen af stringent videnskab og praktisk anvendelighed. Han publicerede ikke kun i akademiske tidsskrifter, men gjorde også sine resultater tilgængelige for trænere og atleter via foredrag, podcasts og interviews. Hans TED-talk om videnskaben bag udholdenhedstræning er set millioner af gange.

Et af Seilers mest indflydelsesrige bidrag var at vise, at intensitetsfordelingen hos succesfulde udholdenhedsatleter er bemærkelsesværdigt ensartet, uanset sportsgren. Uanset om det var norske langrendsløbere, tyske roere eller spanske cykelryttere – viste de alle et lignende mønster med overvejende lav intensitet og strategiske toppe af høj intensitet.

03Videnskaben bag polariseret træning

Den fysiologiske logik

Effektiviteten af polariseret træning kan forklares ved at forstå, hvad der sker ved forskellige træningsintensiteter, og hvordan kroppen tilpasser sig en vedvarende træningsbelastning.

Forskningen i detaljer

Seiler og hans kolleger analyserede træningsdata fra eliteatleter i en række sportsgrene:

Den fysiologiske logik

Effektiviteten af polariseret træning kan forklares ved at forstå, hvad der sker ved forskellige træningsintensiteter, og hvordan kroppen tilpasser sig en vedvarende træningsbelastning.

Lav intensitet (zone 1) – fundamentet:

Træning under den første ventilatoriske tærskel (VT1) sætter gang i en kaskade af aerobe tilpasninger uden væsentlig stress på centralnervesystemet eller musklerne:

  • Mitokondriel biogenese. Din krop danner flere og mere effektive mitokondrier – cellernes »kraftværker«. Rolige træninger bidrager stærkt til det, fordi du kan lave meget mængde med dem. Også hårde træninger giver et stimulus til processen.
  • Kapillarisering. Der vokser flere små blodkar ud til og gennem dine muskelfibre, så ilt og næringsstoffer leveres mere effektivt, og affaldsstoffer fjernes hurtigere.
  • Fedtforbrænding. Din krop bliver mere effektiv til at bruge fedt som brændstof, hvilket sparer dine glykogendepoter til, når du virkelig har brug for dem.
  • Hjertevolumen. Dit hjerte bliver større og kan pumpe mere blod pr. slag (slagvolumen), hvilket giver en lavere puls ved samme anstrengelse.
  • Restitution. Lav intensitet belaster muskler, sener og centralnervesystemet langt mindre, så du kan træne mere samlet mængde og restituere hurtigere.

Høj intensitet (zone 3) – stimulus:

Træning over den anden ventilatoriske tærskel (VT2) giver stimulus til tilpasninger, som lav intensitet ikke kan give:

  • Forbedret VO₂max. Din maksimale iltoptagelseskapacitet øges ved at tvinge hjertet til at yde maksimalt og optimere iltudnyttelsen i musklerne.
  • Laktattolerance. Din krop lærer at håndtere højere laktatkoncentrationer og fjerne dem mere effektivt.
  • Neuromuskulær koordination. Hurtige, kraftfulde bevægelser træner samarbejdet mellem nervesystem og muskler, hvilket giver bedre løbeøkonomi.
  • Mental hårdhed. Høj intensitet træner også din evne til at holde ud, når det bliver ubehageligt.

Den grå zone (zone 2) – problemet:

Mellemområdet mellem de to tærskler er der, hvor de fleste motionsløbere bruger mest tid – og det er netop problemet:

  • For hårdt til optimal restitution. Intensiteten er høj nok til at give betydelig træthed og forsinke restitutionen.
  • For blødt til betydelige fartgevinster. Du træner ikke hårdt nok til effektivt at stimulere de anaerobe systemer eller forbedre VO₂max.
  • Kronisk stress. Regelmæssig træning i den grå zone giver en konstant, moderat stressreaktion, der fører til udmattelse uden tilsvarende tilpasning.
  • Risiko for stagnation. Mange løbere, der »går i stå« i deres præstationer, træner primært i denne zone.

Polariseret træning er enkel i teorien: Gør roligt virkelig roligt og hårdt virkelig hårdt.

Forskningen i detaljer

Seiler og hans kolleger analyserede træningsdata fra eliteatleter i en række sportsgrene:

Langrend: Norske og svenske olympiske langrendsløbere viste konsekvent en fordeling med 80-90% lav intensitet, selvom deres sport omfatter både eksplosive sprint og lange udholdenhedsløb.

Roning: Tyske olympiske roere fulgte et lignende mønster, hvor størstedelen af træningen på vandet foregik ved lav puls, og kun 2-3 hårde pas om ugen.

Cykling: Professionelle cykelryttere, herunder Tour de France-deltagere, viste sig at køre størstedelen af deres træningskilometer i restitutionstempo, med strategiske hårde dage til specifikke tilpasninger.

Løb: Kenyanske og etiopiske eliteløbere, længe betragtet som mystiske i deres træningsmetoder, viste sig ligeledes at træne overvejende roligt med koncentrerede blokke af hård træning.

Et ofte citeret studie af Stöggl og Sperlich (2014) sammenlignede fire grupper af veltrænede udholdenhedsatleter over ni uger: polariseret (cirka 68% lav intensitet, 6% omkring tærsklen og 26% høj intensitet), tærskeltræning, højintensive intervaller og høj mængde. Den polariserede gruppe forbedrede sig mest i VO₂peak, tid til udmattelse i en stigende test og maksimal effekt eller fart. Studiet var lille og kort: 41 atleter gennemførte det, og konkurrencepræstationer blev ikke målt.

04De ventilatoriske tærskler forklaret

For at bruge polariseret træning korrekt er det afgørende at forstå de to ventilatoriske tærskler. De markerer vigtige fysiologiske overgange og definerer modellens tre zoner.

VT1: Den første tærskel

Den første ventilatoriske tærskel (VT1), også kaldet den aerobe tærskel, er det punkt, hvor din vejrtrækning for første gang øges mærkbart i forhold til hvile. Under VT1:

  • Du kan nemt tale i hele sætninger
  • Laktatproduktionen er minimal og bliver fuldt ud bufret
  • Det føles behageligt og ubesværet
  • Du ville kunne holde tempoet i timevis

VT1 ligger typisk omkring 60-75% af din maksimale puls, afhængigt af dit formniveau. Hos veltrænede udholdenhedsatleter kan procentdelen ligge højere.

Praktisk test: Kan du føre en hel samtale, mens du løber, uden at snappe efter vejret, er du under VT1.

VT2: Den anden tærskel

Den anden ventilatoriske tærskel (VT2), også kaldet den anaerobe tærskel eller laktattærsklen, er det punkt, hvor laktat ophobes hurtigere, end din krop kan fjerne det. Over VT2:

  • Det er næsten umuligt at tale, højst nogle få ord
  • Laktat ophobes hurtigt i blodet
  • Din vejrtrækning er tung og anstrengt
  • Du kan højst holde tempoet i 30-60 minutter

VT2 ligger typisk omkring 85% af din maksimale puls, med cirka 80-90% som almindelig spredning fra løber til løber.

Praktisk test: Kan du ikke sige mere end nogle få ord uden at snappe efter vejret, er du over VT2.

Den grå zone imellem

Alt mellem VT1 og VT2 er den »grå zone« – intensitet, der føles »behageligt hård« eller »ubehageligt let«. Det er præcis det tempo, som de fleste motionsløbere løber deres standardture i: for hurtigt til at være virkelig let, for langsomt til at være virkelig hårdt.

05Polariseret vs. 80/20: subtile forskelle

Polariseret træning og 80/20-metoden fra Matt Fitzgerald bliver ofte brugt i flæng, men der er subtile forskelle i oprindelse og anvendelse:

AspektPolariseret træning80/20-metoden
OprindelseVidenskabelig forskning (Seiler)Praktisk anvendelse (Fitzgerald)
ZonesystemTre zoner baseret på VT1/VT2Fem zoner baseret på puls
Definition af lav intensitetStrengt under VT1Zone 1-2 (mere fleksibelt)
Definition af høj intensitetStrengt over VT2Zone 4-5
Grå zoneZone 2 (mellem VT1-VT2)Lige over roligt tempo; zone 3 hører bevidst til de 20%
FokusFysiologiske markørerPraktisk implementering
BaggrundAkademiskJournalistik/coaching

I praksis bunder begge metoder i det samme grundlæggende princip: Træn størstedelen roligt, en lille del hårdt, og lad ikke dine rolige træninger glide ubemærket ind i mellemområdet. Forskellen ligger primært i, hvor præcist intensiteterne defineres og måles, og i det moderate arbejde: 80/20 tager det bevidst med i de 20%, polariseret holder det så lille som muligt.

Fitzgeralds 80/20-metode er mere tilgængelig for motionsløbere, fordi den kræver mindre præcise målinger – du kan bruge den med grundlæggende pulszoner eller endda efter fornemmelse. Seilers polariserede model er videnskabeligt mere præcis, men kræver kendskab til dine ventilatoriske tærskler, hvilket ideelt set bestemmes via en arbejdstest.

06 · Hvem passer polariseret til?Hvem passer polariseret træning til?

Ideel til:

  • Erfarne løbere, der vil optimere deres træning ud fra videnskaben
  • Atleter, der står i stampe med »middelhård« træning og har brug for en frisk tilgang
  • Udholdenhedsatleter i alle discipliner (maraton, triatlon, cykling, langrend)
  • Dem, der vil træne datadrevet og er villige til at investere i pulsmåling
  • Løbere, der vil lave meget mængde uden overtræning
  • Atleter, der jævnligt bliver skadet af for intensiv træning
  • Ældre løbere, der vil træne mere effektivt med mindre belastning

Mindre egnet til:

  • Helt nye begyndere (opbyg først en grundform, før du tænker over intensitetsfordeling)
  • Dem, der ikke kan eller vil træne med pulsmåler (uden måling er metoden svær at bruge korrekt)
  • Løbere, der mest vil »løbe for hyggens skyld« uden struktur (metoden kræver disciplin)
  • Atleter med meget begrænset tid om ugen (ved under 4 timer om ugen er fordelingen mindre relevant)
  • Løbere, der henter motivation i altid at »arbejde hårdt« (den mentale omstilling til rolig træning kan være frustrerende)

07Typisk træningsuge

Eksemplet nedenfor er for en øvet løber, der træner 50 km31,1 mi om ugen med en polariseret tilgang:

DagTræningZoneVarighedForklaring
MandagRolig tur145 minRestitution, aerob vedligeholdelse
TirsdagIntervaltræning (6 × 3 min hårdt)350 min i altVO₂max-stimulus, inklusive opvarmning og nedløb
OnsdagRolig tur140 minAktiv restitution
TorsdagRolig tur140 minAerob opbygning
FredagHvile——Fuld hvile
LørdagLangtur190 minAerob udholdenhed, strengt i zone 1
SøndagRolig tur eller hvile130 minValgfrit, afhængigt af restitutionen

Fordeling: ~4,5 timer zone 1, ~20 min zone 3, minimalt zone 2. I tid er det godt 90/10; i træninger er det 5 rolige og 1 hård, cirka 80/20. Det er normalt: Seilers 80/20 tæller træninger, og heller ikke i en hård træning er hvert minut hårdt.

Vigtig bemærkning: Hold opvarmningen og nedløbet i intervalpasset i zone 1; kun så tæller de også som zone 1. De aktive restitutionsstykker mellem intervallerne kan falde i zone 2 – det er uundgåeligt og acceptabelt, så længe din samlede tid i zone 2 forbliver minimal.

Eksempel med højere træningsmængde

Eksemplet går ud fra 80 km49,7 mi om ugen.

DagTræningZoneVarighed
MandagRolig tur160 min
TirsdagTempo-/tærskelpas370 min i alt (25 min i zone 3)
OnsdagRolig tur150 min
TorsdagIntervaltræning360 min i alt (20 min i zone 3)
FredagRolig tur140 min
LørdagLangtur1120 min
SøndagRolig tur145 min

Fordeling: ~7 timer zone 1, ~45 min zone 3: cirka 90/10 i tid, med 5 rolige og 2 hårde træninger.

08Videnskaben bag pas i zone 3

Kvaliteten af dine pas i zone 3 er afgørende for, om polariseret træning lykkes. Der findes forskellige typer hårde pas, hver med sin egen anvendelse:

VO₂max-intervaller

Korte, meget hårde intervaller, der stimulerer din maksimale iltoptagelse:

  • Varighed. 2-5 minutter pr. interval
  • Intensitet. 95-100% af VO₂max-tempo
  • Restitution. 2-4 minutter aktivt (jog)
  • Mængde. 15-25 minutters samlet hård tid
  • Eksempel. 5 × 4 min hårdt med 3 min restitution

Tærskelpas

Længere blokke lige over laktattærsklen (VT2):

  • Varighed. 10-30 minutter sammenhængende eller i blokke
  • Intensitet. Lige over VT2. Bliver du under den, tæller det som zone 2
  • Mængde. 20-40 minutters samlet hård tid
  • Eksempel. 2 × 15 min lige over tærskeltempo med 5 min restitution

Sprintintervaller

Meget korte, maksimale indsatser for neuromuskulære tilpasninger:

  • Varighed. 10-30 sekunder pr. interval
  • Intensitet. Maksimal
  • Restitution. 60-90 sekunders fuld restitution
  • Mængde. 8-12 gentagelser
  • Eksempel. 10 × 20 sek sprint med 90 sek restitution

Hvor mange pas i zone 3 om ugen?

De fleste atleter præsterer optimalt med 2-3 hårde pas om ugen, afhængigt af:

  • Træningshistorik. Begyndere starter med 1-2 pas
  • Samlet mængde. Højere mængde kan bære flere hårde pas
  • Alder. Ældre atleter har brug for mere restitutionstid
  • Livsstress. Stress på arbejdet og privat påvirker din restitutionsevne
  • Konkurrenceperiode. I konkurrencesæsonen kan antallet variere

09Fordele og ulemper

Fordele

  • Videnskabeligt underbygget. Årtiers forskning i eliteatleter understøtter tilgangen
  • Optimal restitution. Lav intensitet belaster din krop minimalt, så du kan træne mere
  • Maksimale tilpasninger. Det rette stimulus på det rette tidspunkt for specifikke fysiologiske forbedringer
  • Holdbar. Du kan holde fast i tilgangen i årevis uden udbrændthed eller kronisk træthed
  • Enkelt princip. Grundreglen (80/20) er nem at forstå og huske
  • Lavere skaderisiko. Mindre kronisk belastning end ved konstant middelhård træning
  • Bedre tilpasning på lang sigt. Den aerobe base, du opbygger, forbliver relevant i årevis

Ulemper

  • Mentalt udfordrende. Meget roligt løb føles »nytteløst« og kræver, at du holder egoet i skak
  • Kræver pulsmåler. Uden objektiv måling er metoden svær at bruge korrekt
  • Socialt pres. Fællesture er ofte for hurtige til zone 1, hvilket kan føre til social isolation
  • Kræver tålmodighed. Betydelige resultater kommer efter måneder, ikke uger
  • Streng fordeling. Kun lidt plads til »bare at løbe for hyggens skyld« efter fornemmelse
  • Kontraintuitiv. Går imod den »no pain, no gain«-mentalitet, som mange løbere har
  • Kræver selvindsigt. Du skal kende dine tærskler eller kunne anslå dem pålideligt

10Guide til at komme i gang

Trin 1: Find dine tærskler

For at træne præcist polariseret skal du kende dine ventilatoriske tærskler. De mest pålidelige metoder:

Idrætsmedicinsk test (anbefales):

  • Arbejdstest med gasanalyse
  • Måler bogstaveligt din iltoptagelse og CO2-produktion
  • Identificerer VT1 og VT2 med høj præcision
  • Koster typisk €100-200

Laktattest:

  • Trinvis test med blodprøve fra fingeren
  • Måler laktatkoncentrationen ved forskellige intensiteter
  • Præcis, men invasiv

Felttest (praktisk alternativ):

  • 30 minutters tidskørsel med maksimal indsats
  • Gennemsnitspuls = cirka VT2
  • VT1 ≈ VT2 minus 20-25 slag i minuttet
  • Mindre præcis, men brugbar

Snaktest (enklest):

  • VT1: sidste punkt, hvor du kan tale behageligt
  • VT2: punktet, hvor det bliver næsten umuligt at tale
  • Subjektiv, men overraskende pålidelig

Trin 2: Definer dine zoner

Ud fra dine tærskler:

  • Zone 1. Al puls under VT1 (typisk 60-75% af maksimal puls)
  • Zone 2. Mellem VT1 og VT2 (typisk 75-85% af maksimal puls) – undgå
  • Zone 3. Over VT2 (typisk 85-100% af maksimal puls)

Indstil alarmer på dit ur, så du får et signal, når du kommer over VT1 under ture i zone 1.

Trin 3: Planlæg din uge

En typisk uge indeholder:

  • 2 kvalitetspas. Om ugen i zone 3 (aldrig på dage i træk)
  • Alle andre ture. Strengt i zone 1
  • Minimalt zone 2. (Kun hvor det er uundgåeligt, som op ad bakker og i slutningen af opvarmningen)

Planlæg dine hårde pas med nok restitution imellem – mindst 48 timer, helst 72 timer ved krævende pas.

Trin 4: Hold øje med din fordeling

Analyser hver uge, hvor meget tid du bruger i hver zone. De fleste moderne sportsure og apps viser det automatisk:

  • Garmin. Training Status > Training Load
  • Polar. Training Load Pro
  • Strava. Relative Effort-analyse
  • TrainingPeaks. Time in Zones-rapport

Sigt i minutter efter (80/20 tæller træninger):

  • Zone 1: omkring 90%
  • Zone 2: < 5%
  • Zone 3: 5-10%

Ligger din zone 2 konsekvent over 10%, løber du dine rolige ture for hurtigt.

Trin 5: Vær tålmodig, og stol på processen

De første 4-8 uger med polariseret træning kan være frustrerende:

  • Dine rolige ture føles »for lette«
  • Dine tempoer ser ud til at blive dårligere
  • Du spekulerer på, om det overhovedet virker

Det er normalt. Du opbygger en aerob base, der først efter 8-12 uger begynder at vise sig i hurtigere tider. Det klassiske tegn på, at polariseret træning lykkes: Du løber hurtigere ved den samme lave puls eller samme fart med lavere puls.

11 · FejlAlmindelige fejl

At starte rolige ture for hurtigt

Den mest almindelige fejl: Du starter din rolige tur i zone 1, men inden for 10-15 minutter kryber du ubemærket op i zone 2. Ved slutningen af turen har du tilbragt halvdelen af tiden i den grå zone.

Løsning: Start dine rolige ture bevidst for langsomt. Den første del af turen skal føles næsten ubehageligt langsom. Tjek jævnligt din puls, og sæt farten ned, så snart du kommer over VT1.

At tælle opvarmning og nedløb forkert

Mange løbere tæller automatisk deres opvarmning og nedløb som zone 1, men de perioder ligger ofte i zone 2 – især ved intervalpas, hvor opvarmningen gradvist bliver mere intensiv.

Løsning: Analyser dine pas grundigt. Planlægger du 20 minutter i zone 3, men tilbringer 35 minutter i zone 2 under opvarmning og nedløb, undergraver du din polarisering.

For mange pas i zone 3

Entusiastiske løbere tænker ofte: Hvis 2 hårde pas er godt, er 4 endnu bedre. Det er en opskrift på overtræning, udbrændthed og skader.

Løsning: Hold dig til højst 2-3 pas i zone 3 om ugen. Vil du lave mere, så øg mængden af din træning i zone 1.

Utålmodighed og at give op

Polariseret træning kræver en ændret tankegang. Mange løbere giver op efter 4-6 uger, fordi de ikke ser direkte resultater – lige før tilpasningerne bliver synlige.

Løsning: Forpligt dig til mindst 12 uger, før du vurderer metoden. Hold øje med forholdet mellem puls og tempo som objektivt mål for fremskridt.

For hurtige fællesture

Fællesture er ofte problematiske for polariseret træning, fordi gruppens tempo tit ligger i zone 2 – for hurtigt til zone 1, for langsomt til zone 3.

Løsning: Sig enten tydeligt, at du skal løbe roligt, eller tæl fællesture som pas i zone 2/3, og planlæg din uge omkring dem.

12Polariseret vs. andre metoder

AspektPolariseretZoner og kvalitet (VDOT)MaffetoneHansons
FokusIntensitetsfordelingSpecifikke træningszonerKun aerob udviklingKumulativ træthed
Høj intensitet~20%~20%Næsten ingenIndbygget i systemet
ZonesystemTre zoner (VT1/VT2)Fem zoner (VDOT)Én zone (MAF)Tempobaseret
Videnskabeligt grundlagMeget stærktStærktModeratModerat
Bedst tilErfarne løbere, alle distancerDatadrevne løbereUdholdenhedsatleter, restitutionMaratonløbere
KompleksitetLav-moderatHøjLavModerat

13Praktiske tips

Til begyndere i polariseret træning

Er du ny med polariseret træning:

  1. Start med en 90/10-fordeling – vær ekstra forsigtig med intensiteten
  2. Accepter, at du løber langsommere – det er midlertidigt og nødvendigt
  3. Brug en pulsmåler med alarmer – objektiv feedback er afgørende
  4. Før træningsdagbog – noter puls, tempo og fornemmelse
  5. Planlæg først dit første hårde pas efter 2-3 uger – opbyg først en rutine i zone 1

Til øvede løbere

Har du allerede erfaring med struktureret træning:

  1. Eksperimenter med forskellige typer træning i zone 3 – variation forhindrer stagnation
  2. Analyser, om du faktisk når 80/20 – de fleste løbere overvurderer deres tid i zone 1
  3. Planlæg restitutionsuger med kun zone 1 – hver 4.-6. uge en aflastningsuge
  4. Kombiner med periodisering – varier forholdet i løbet af sæsonen
  5. Hold øje med forholdet mellem puls og tempo – det er den bedste indikator for aerobe fremskridt

Periodisering over sæsonen

Polariseret træning kan tilpasses den fase, du er i i sæsonen:

  • Baseperiode. 85/15-fordeling, fokus på mængde
  • Opbygningsperiode. 80/20-fordeling, standard
  • Konkurrenceperiode. 75/25-fordeling, flere specifikke pas
  • Restitutionsperiode. 95/5-fordeling, minimal intensitet

14 · RelateredeRelaterede artikler

Løber på en sti gennem en efterårsskov
Læsetid: 16 min.

80/20-metoden: Matt Fitzgeralds intensitetsfordeling

To motionister kigger på deres ur
Læsetid: 12 min.

Maffetone-metoden: træn efter puls for et stærkt fundament

Banemarkeringer på en tom atletikbane
Læsetid: 11 min.

Zoner og kvalitet (VDOT): den videnskabelige tilgang

Løber tjekker pulsen på sit sportsur under træning
Læsetid: 15 min.

Pulszoner forklaret: sådan finder du dine træningszoner

Prøv selv

Regn det ud, eller lav dit træningsprogram

Kommentarer0

Ingen kommentarer endnu – start samtalen.