Skoene sidder godt, uret har fundet signal, og du vil afsted. Skal du først igennem en hel række øvelser? Det afhænger mest af, hvad du skal løbe. Til en rolig tur kan du starte enkelt; til intervaller eller et hurtigt løb er mere forberedelse ofte rart.
En opvarmning før løb øger anstrengelsen gradvist. Et nedløb er den rolige afslutning bagefter. Herunder finder du fem opvarmningsrutiner at vælge imellem plus en enkel måde at afslutte din træning på.
01Hvorfor varme op?
Fra en stol direkte til dit første hurtige interval er et stort spring. Med en opvarmning giver du dig selv tid til at komme i gang og hæve tempoet gradvist. Undervejs mærker du, hvordan benene føles, om tøjet sidder godt, og hvor let vejrtrækningen forbliver.
På en rolig tur kan de første afslappede minutter allerede være en del af din opvarmning. Du behøver altså ikke altid at gennemføre et særskilt program. Skal du senere løbe tydeligt hurtigere, kan du tilføje nogle øvelser og korte stigningsløb efter indløbet. De forbereder dig på bevægelserne og tempoet i træningen.
02Hvad sker der i kroppen?
Når du begynder at bevæge dig, stiger puls og vejrtrækning, og musklerne bliver varmere. Kroppen tilpasser sig den højere anstrengelse. En gradvis start giver dig plads til at klare overgangen i ro og mag.
Opvarmningens forskellige dele har hver deres funktion:
Temperatur og blodgennemstrømning. Gang og rolig jogging sætter musklerne i arbejde. Du øger anstrengelsen trin for trin. Iltforsyning. Hjerte og lunger tilpasser sig bevægelsen. Start i et tempo, hvor du stadig let kan tale, uden at skulle ramme en bestemt puls. Bevægelighed. Med afslappede bensving eller hoftebevægelser udforsker du den bevægelse, der føles behagelig. Et stort bevægeudslag er ikke et mål i sig selv. Koordination og rytme. Løbeøvelser og korte stigningsløb lader dig øve en mere flydende bevægelse. Det samspil mellem nerver og muskler kaldes også neuromuskulær aktivering.
Det er grunde til at starte bevidst op. De beviser ikke, at du med en fast række øvelser automatisk løber hurtigere eller undgår skader.
03 · De tre faserDe 3 faser i en effektiv opvarmning
Du kan dele din forberedelse op i rolig bevægelse, dynamisk mobilitet og øvelser til det hurtigere arbejde. Til en rolig tur er den første fase nogle gange nok. De andre faser er tilføjelser, som du vælger ud fra din træning, og hvor fortrolig du er med øvelserne.
Rolig bevægelse
Dynamisk mobilitet
Løbeøvelser og stigningsløb
Tiderne i tabellen er vejledende eksempler, ikke dele, som du skal lægge sammen før hver tur.
| Fase | Eksempel på varighed | Hvornår nyttig? | Hvad kan du gøre? |
|---|---|---|---|
| 1. Rolig bevægelse | 5–10 min | Som gradvis start; på en rolig tur kan det være en del af turen | Gå, gå over i rolig jogging, afslappet armsving |
| 2. Dynamisk mobilitet | 2–4 min | Som supplement til indløbet, for eksempel når du stadig føler dig lidt stiv | Bensving, hofteåbnere, rolige ankelcirkler, nogle gående udfald |
| 3. Løbeøvelser og stigningsløb | 2–5 min, inklusive pauser | Især før tempo, intervaller eller et løb i højt tempo | Kendte løbeøvelser og et par korte stigningsløb med pause imellem |
Sådan holder du øvelserne enkle
Bensving. Hold fast i et hegn eller en anden solid støtte. Stå på ét ben, og sving det andet roligt frem og tilbage. Hold overkroppen stille, og start småt; prøv ikke at komme så højt som muligt. Skift derefter ben. Du kan også svinge sidelæns med den samme kontrollerede bevægelse. Hofteåbnere. Løft det ene knæ, og før det roligt udad. Sæt foden ned igen, og skift side. Hav støtte inden for rækkevidde, hvis balancen er svær. Ankelcirkler. Løft den ene fod, og lav små, rolige cirkler fra anklen. Skift retning og fod. Gående udfald. Tag et skridt frem, og sænk dig et lille stykke ved at bøje begge knæ. Hold overkroppen rolig, og skub dig selv op igen til næste skridt. Vælg en dybde, der forbliver behagelig; det er ikke nødvendigt at gå dybt ned. A-skips, knæløft og hælspark. Det er løbeøvelser: korte øvelser, hvor du for eksempel hopper med et knæløft eller fører hælen op mod balden. Start i gangtempo, hvis du stadig er ved at lære bevægelsen. Spring indviklede hopvarianter over, hvis du ikke behersker dem.
Et stigningsløb er en kort, kontrolleret acceleration. Byg roligt op til et rask tempo, og lad tempoet falde igen. Det er ikke en maksimal sprint. I forklaringen af løbetermer og stigningsløb finder du mere baggrund om denne træningsform.
Derfor virker denne rækkefølge
Først at bevæge dig og derefter eventuelt tilføje øvelser giver en overskuelig opbygning. Du starter let og beder først senere om større bevægeudslag eller mere fart. Så kan du hele tiden vurdere, om det næste trin passer.
Først gang eller jogging: kom i gang uden hast. Så eventuelt mobilitet: lav nogle bevægelser i roligt tempo. Derefter kendte løbeøvelser: øv kort rytme og koordination. Til sidst eventuelle stigningsløb: væn dig til det hurtigere arbejde, med tilstrækkelig pause.
Din opvarmning er den første del af din træning. Regn altså tiden med, når du planlægger din træning.
04 · Flere opvarmningstipsFlere tips til en god opvarmning
Et fast grundlag er praktisk, så længe du kan tilpasse det. En kold morgen eller efter en travl dag kan din forberedelse føles anderledes end sidste gang.
Vælg ud fra din træning. Til rolig løb kan du starte med at gå og jogge let. Til tempoarbejde bruger du lidt mere tid på at arbejde dig op mod den ønskede rytme. Tag hensyn til vejret. I kulde kan du eventuelt starte indendørs med rolige bevægelser. Undgå at blive svedig allerede der. I varme holder du forberedelsen rolig og søger skygge, hvor det er muligt. Tilpas efter, hvordan du har det. Er benene trætte, så drop stigningsløbene, og genovervej en hård træning. En opvarmning behøver ikke at fjerne træthed. Hold fast i kendte øvelser. Så skal du ikke finde ud af ret meget lige før en træning. Skift kun noget ud, hvis det har et klart formål. Stop, før forberedelsen bliver en træning. Du vil gerne kunne starte på hoveddelen med en følelse af at have nok tilbage.
Smerte, der aftager under opvarmningen, beviser ikke, at det er klogt at løbe videre. Tag gener alvorligt, og tilpas din træning; få vedvarende eller tilbagevendende gener vurderet.
05 · Før et løbOpvarmning før et løb
Før et løb spiller det ind, hvor hårdt du vil starte, hvor længe du er undervejs, og hvor meget erfaring du har. Hurtige 5 km kræver en anden forberedelse end dit første halvmaraton, hvor det vigtigste mål er at gennemføre.
Til 5 km i højt tempo kan du for eksempel løbe let ind i 10–15 minutter, lave nogle velkendte dynamiske øvelser og slutte af med to til fire korte, afslappede stigningsløb. Gå eller jog roligt imellem, til du er klar til det næste. Øv denne fremgangsmåde i træningen først.
Til 10 km kan en lignende forberedelse passe, når du vil løbe stærkt fra start. Går du mest efter at komme komfortabelt i mål, må forberedelsen gerne være enklere. Også ved et halvmaraton eller maraton afvejer du det ønskede tempo mod at spare på energien og tiden i startboksen.
Lad de sidste øvelser ligge så tæt på din starttid som muligt. Skal du vente længe, så bliv ved med at bevæge dig roligt, hvor det er muligt, og hold dig passende varm. En varm dag vil du netop undgå at stå godt ophedet ved starten.
06 · Vælg din rutineVælg en rutine ud fra din træning
Herunder finder du fem praktiske eksempler. Brug tiderne til at planlægge din forberedelse, og tilpas dem, hvis du har brug for mere eller mindre. De rolige minutter må gerne være en del af din træning; øvelserne behøver ikke altid at komme oveni.
1. Restitutionstur
Eksempel: omkring 8 minutter. Målet er at starte afslappet uden ekstra træningsstimulus. Kommer du godt i gang ved bare at jogge roligt, kan du springe øvelserne over.
3 minutter: gå, og gå gradvist over i let jogging. 3 minutter: vælg nogle rolige ankelcirkler, hofteåbnere eller bensving, eller bliv ved med at jogge let. 2 minutter: fortsæt i et behageligt løbetempo. Ingen stigningsløb nødvendige.
2. Rolig tur
Eksempel: omkring 10 minutter. Start afslappet, og lad de første minutter af turen udgøre din forberedelse. Et fast antal skridt i minuttet er ikke nødvendigt her.
4 minutter: gå kort, hvis det føles rart, og jog roligt videre. 4 minutter: bliv ved med at løbe let, eller hold en kort pause til nogle kontrollerede udfald og hofteåbnere. 2 minutter: fortsæt i dit rolige tempo. Kun hvis du er vant til dem og kan lide dem, kan du her lægge to korte, lette stigningsløb ind med pause imellem.
3. Tempotur
Eksempel: omkring 12 minutter. Du vil kunne starte på hoveddelen uden at springe fra stilstand til et højt tempo.
5 minutter: jog let; gør det længere, hvis du endnu ikke er kommet godt i gang. 3 minutter: vælg to eller tre dynamiske øvelser og eventuelt et kort stykke A-skips, hvis du behersker dem. 4 minutter: lav to eller tre korte stigningsløb på omkring 10–15 sekunder med rolig gang eller jogging imellem. Hold nok pause til, at du kan lave hver gentagelse kontrolleret.
4. Interval- eller banetræning
Eksempel: omkring 15 minutter. Giv dig tid til indløbet, og tilføj først farten til sidst. En hopserie eller en løbestige er ikke et krav.
8 minutter: løb roligt ind, og øg kun tempoet gradvist. 3 minutter: nogle dynamiske øvelser og kendte løbeøvelser, som et kort stykke knæløft eller hælspark. 4 minutter: tre korte, progressive stigningsløb på omkring 10–15 sekunder med pause imellem. Slut i et rask, men kontrolleret tempo.
Start det første interval kontrolleret på din planlagte anstrengelse. Føler du dig endnu ikke klar, så forlæng den rolige forberedelse, eller tilpas træningen.
5. Kold eller våd dag
Eksempel: omkring 8–10 minutter. Du kan godt starte indendørs, hvis du bagefter går direkte udenfor. Udenfor holder du de første minutter rolige.
2 minutter: gå rundt i stuen, eller march på stedet. En motionscykel eller roligt sjippetov kan også bruges, hvis du er vant til det; udstyr er ikke nødvendigt. 3 minutter: vælg nogle kontrollerede bensving, hofteåbnere eller kendte øvelser som bird-dog eller glute bridge. 3–5 minutter: gå og jog roligt videre udenfor. Tilføj kun stigningsløb, hvis de passer til den planlagte træning.
Tænk også over, hvad du har på, mens du venter eller går. Vores forklaring om løbetøj til kolde dage hjælper dig med at tage højde for vind, regn og din egen anstrengelse.
07 · Almindelige fejlAlmindelige fejl ved opvarmning
En opvarmning behøver ikke at være perfekt. Den største faldgrube er, at forberedelsen bliver hårdere eller mere indviklet, end træningen kræver.
At starte hurtigt med det samme. Giv dig selv et par lette minutter, før du kræver meget tempo. At gennemføre alle øvelser, som om de var obligatoriske. Til en rolig tur kan et afslappet indløb være nok. At springe mobilitet eller løbeøvelser over er ikke automatisk en ufuldstændig opvarmning. At strække længe eller hårdt lige før hurtigt arbejde. Vælg rolig bevægelse og dynamiske øvelser som et enkelt grundlag. Kort statisk udstrækning er ikke nødvendigvis forkert; varigheden, og hvad du laver bagefter, gør en forskel. At gøre dig selv træt på forhånd. Mange hop, lange stigningsløb eller næsten ingen pause kan gøre din forberedelse til en ekstra træning. At prøve at løbe smerten væk. Brug ikke en opvarmning som en test, der skal bevise, at du alligevel godt kan træne.
08 · Tjekliste før startTjekliste (1 minut)
Gå punkterne kort igennem, før du starter på hoveddelen. Præcis hvilke øvelser du har lavet, er mindre vigtigt, end om forberedelsen passer til din træning.
09 · NedløbNedløb efter løb
Efter de sidste minutter af din tur kan du roligt sænke tempoet. At gå lidt giver en enkel overgang til resten af din dag. Der behøver ikke at følge en lang række øvelser efter.
Hvad et nedløb gør, og hvad det ikke gør
Under et nedløb skruer du ned for anstrengelsen: Du går fra løb til meget roligt løb eller gang. Du kan bruge minutterne til at få vejret igen og afrunde din træning.
Det er noget andet end en dokumenteret hurtigere restitution. Forskningen viser ikke overbevisende, at et aktivt nedløb forebygger ømme muskler eller får dig til at præstere bedre dagen efter. At »skylle affaldsstoffer ud« er heller ikke en god grund til at løbe ekstra kilometer. Hold det kort og tilpasset det, du lige har lavet.
Et enkelt nedløb på omkring 5 minutter
Brug det som eksempel, ikke som et obligatorisk antal minutter:
Sænk tempoet. Gå efter hoveddelen over til meget rolig jogging eller gang. Gå roligt videre. Tag for eksempel et par minutter på vej hjem eller tilbage til din taske. Efter en rolig tur kan det være nok at gå med det samme. Afslut. Tag tørt tøj på, så snart du kan, når det er koldt eller vådt. En omfattende udstræknings- eller restitutionsrutine er ikke nødvendig for at afslutte din træning.
Skal du spise bagefter og leder efter noget enkelt, så se idéerne til snacks efter træning. Efter en almindelig rolig tur behøver du ikke at overholde en stram tidsfrist for at spise.
Udstrækning efter løb: hvornår er det rart?
Nogle løbere kan godt lide at strække kort og roligt ud efter at have gået. Det kan du gøre, hvis det føles behageligt, men det er ikke en obligatorisk del af dit nedløb. Udstrækning forebygger ikke pålideligt de ømme muskler, der kan komme senere.
Find en afslappet stilling, bevæg dig roligt ind i en let udstrækning, og pres ikke noget. Du behøver ikke at komme lige så langt som en person på et billede. Spring en øvelse over, hvis den gør ondt. Du kan også strække ud på et andet tidspunkt, hvis det passer dig bedre.



